Hans Gude (ca 1697 - ca 1755)

Født omkring 1697 antagelig i Haarløv i Danmark. Død 1755 i Fredrikstad, begravet 2. mai i Fredrikstad kirke.

Gift omkring 1726 med Else Marie Justdatter Randers (ca 1689 - ca 1740)

Barn:

• Margrete Agnete Hansdatter Gude (ca 1727 - )
• Just Herman Hanssøn Gude (ca 1728 - 1799)
• Nicolai Andreas Hanssøn Gude (ca 1731 - 1775)
• Peter Hanssøn Gude (ca 1732 - )

Gift omkring 27. september 1742 i Skjeberg med Magdalena Johansdatter Braun (ca 1708 - 1772)

Barn:

• Johannes Hanssøn Gude (ca 1743 - 1776)

Biografi

Hans er nevnt som bosatt i Fredrikshald (Halden) fra 1726 til 1741. Hans er nevnt som bosatt i Fredrikstad fra 1742 til 1755.

Se også Halden. Se også Fredrikstad.

Referanser

I "Slekten Gude i Norge" er han omtalt med følgende:

Hans Gude, skoleholder, er antagelig født i Haarløv i Danmark ca. 1697 efter den alder som er angitt ved hans immatrikulering ved universitetet i Kjøbenhavn, død i Fredrikstad 1755, begravet i kirken 2/5 1755. Han opgis imidlertid da å være 60 år gammel.
Hans Gude nevnes første gang i Roskilde Katedralskoles protokoller år 1711. Han dimittertes fra Roskilde skole av rektor J. Schade og blev innskrevet 17/7 1717, 20 år gl., som student ved universitetet i Kjøbenhavn, hvor han valgte den bekjendte historiske samler professor Arne Magnussen til privatpræceptor.
Hans Gude reiste senere til Norge, hvor han slo sig ned, og fra ham nedstammer direkte den nulevende norske gren av familien Gude.
Hans Gude bosatte sig i Fredrikshald, hvor han tok borgerskap 20/12 1726. Han søkte om tillatelse til "sig her i byen nedsædte og finde sig af en liden Kramboedhandling at ernære".
Gude bodde i Fredrikshald til henimot 1742, og oprettet her en privat regne- og skriveskole. I desember 1733 sees at han også fører byens rådstueprotokoll, "udj Raadstue skriver Hagendahls Stæd".
I skifte efter hans første hustru i Fredrikshald 1741 kalles Gude "velfornehme Borger og Indvaaner" der i byen. Man ser av nevnte skifte også at Hans Gude da eier egen gård i Fredrikshald, og at den er tekseret for 250 Rdl. Gården var beliggende "imellem Truels Hauges Eiendeele og iboende gaard paa den eene og op Becken paa den anden Side". Gården hadde 4 jernkakkelovner samt gårdsrum og have.
Ved forandringen av Fredrikstad latinskole ifl. kgl. res. av 28/7 1740, hvorved skolen blev redusert til en "dansk skole" eller til en såkaldt "Christendoms samt Regne- og Skriveskole", blev Hans Gude ansatt som skoleholder for den nye skole. Hans bestalling til denne post lyder i sin helhet således:

No 22 C 6tus/1741 Een Rigsdahler || Nils Dorph,
Biskop over Aggershuus Stift og Deres Kongelige Majestæts
Consistorial-Raad

giør herved bekiendt, at saasom det haver Allernaadigst behaget Deres Kongelige Majestæts at forandre Friderichstads Latinsche Skole til En Christendoms samt Regne og Skriver-skole og Forige Rector udj Friderichstad Wolf Christian Molbæch er, efter derom gjorte Ansøning, fer fra bleven forflyttet til Klokker Embedet ved Vor Frue- og Laurentii Kircke udj Tønsberg, Saa haver ieg, udj hands sted, kaldet og beskicket ligesom ieg og hermed kalder og beskikker den Hæderlige Studiosum Hans Gudde til at være Skole-Holder for den for Friderichstad Bye indrettede Christendoms Skole, efterdi hand haver, udj langsommelig tid holdt Regne og Skriver Skole i Friderichshald og der-om tilbragt mig godt Attestata, saa hand nu til dette Embede agtes desto meere dygtig og beqvem. Samme Skole-Enbede udj Friderichstad er betroet attermelte Studioso Hans Gudde med den Condition og Vilkaar at hand skal findes tro og flittig udj at lære Byens børn den Sande Christendom, og den Saliggiørende Guds Kundskab uden nogen forførelse ved vrang Lærdom flittig Catechisere; Med Flid præparere den som skal antages til Confirmation og derefter første gang til Guds bord; Sampt forsvarlig, og uden ringeste forsømmelse forsyne Kircken med sedvanlig Chor-Sang; Omhyggeligen og med ald Troskab bære Omsorg for de fattige børn, som indsettes i Skolen, at de nyder uden ringeste afkortning, til fornødne Klæder Renten af de Tvende Legatis som ere Stedet Vinculerede, og Den er Allernaadigst tillagt paa det hand, med uskad Samvittighed kand aflegge for Vedkommende Reede og Regnskab; Besynderlig at hand, nest den allerunderdanigste Troskab hvilken hand, som en Undersaat er Deres Kongelige Majestæt, efter allerunderdanigste pligt skyldig maa vide som en Skole-Holder sig at være Subordineret SognePræsten, Provsten og Biskopen, og Dennem bevise tilbørlig lydighed, og begegne med ald ærbødighed: Endelig at hand beflitter sig saaledes at forholde Sig i det ham anbetrodde Skole-Embede at hand baade ved uforfalsket Lærdom, saa og ved ulastelig levnet bliver de ham anfortrodde Børn til beste opbyggelse og intet handler imod hands for mig aflagde Eed; Hvor imod hand nyder sin belønning efter den Kongelige Allernaadigste Andordning av 28de Junii Ao 1740, Thi beder ieg Ædle og Velærværdige Hr Henric Ries, Sognepræst udj Friderichstad, at Hand vil anmelde Sin anfortrodde Meenighed den Hederlige og Vellærde Studiosi Hans Gudde beskikkelse at være Skoleholder udj Friderichstad og opmuntre Den til at andtage, elske og ære ham og betroe ham deres Børn til undervisning i Skolen, ligesom ieg og vil vente at hand saa trolig, flittig og omhyggelig udviser sig for Deres Børns undervisning i det ham betrodde Skole-Embede at alting kand skee til Guds Ære, Børnenes opbyggelse, og Forældrenes Glæde og fornøyelse: Dertil Hannem og Dennem ynskes naade og Velsignelse, fra Gud vor Fader ved Vor Herre Jesum Christum i Den Hellig Aand.
Christianiæ BispeGaard
d: 6te Aprilii 1741.
N. Dorph.

Til trots for at dateringen av denne skrivelse er fra 1741 er det hevdet at skoleholder Gude antagelig ikke tiltrådte sin stilling i Fredrikstad før i 1745 av den grunn at han først i 1745 for første gang innsendte sine skoleregnskaper; men - kirkeregnskapene for Fredrikstad viser at Gude kalles "skoleholder i Fredrikstad" og mottar lønn allerede 1742, og byregnskapene for 1743 viser at han har innsendt opgave til skattemanntal allerede dette år.
Om Gudes første regnskap sier skolens inspektør i en skrivelse av 15/10 1748:

"Med dette Friderichstads SkoleRegnskab for 1745 og 1746 som det første Regnskabsføreren Monsr Hans Gude i hands Skole-Embede har aflagt, og Vj nu haver igiennemgaaet ere Vj vel fornøyede."

Det ser nemlig ut til å ha vært uorden i skoleregnskapene før Gudes Tid, og han fraskriver sig ansvar for de feil som før er begått, i følgende ord:

"ligesaa har ieg og med ald muelighed søgt at forekomme den Mistanke min Formand saavel selv har paaført sig formedelst efterladenhet som og dess aarsage givet anledning at paakaste sine efterkommere der dog udi alt hvis forhen til dnne tiid er passeret og behandlet, aldeles er uskyldig og uvedkommende, hvorfor ieg som hans successor i Ombudet ganske exciperer mig fra ald deraf flydende ansvar og Regnskabsgiørelse."

Med hensyn til innlevering av skoleregnskaper var nok Gude likeså sen som sin forgjenger, og da han døde våren 1755, hadde han ikke avlagt regnskap for de siste 5 år av sin skoleholdertid. Disse regnskaper blev først innlevert til skolens inspektører 17. desember 1755 og var da undertegnet av Gudes enke.
Skoleholder Gude beklager sig i flere skrivelser over sine dårlige inntekter. I Fredrikstad byregnskaper for 1743 finnes således hans angivelse til skattemanntallet på følgende måte:

"I følge Kongl: Allernaadigst Forordning de Dato 23 Aug: h: a: til dette Stæds Vel'Ædle og Velviise Magistrat som følger:
1. Formue Skatten.
Hvad denne Skatt er angaaende, da naar min Gield ballanceres imod min Formue, overstiger dend første dend sidste, haaber derfor denne Post allernaadigst at vorde befriet.
2. Carosse, Cariol og Heste-Skatt.
Af slige ting er ieg som en fattig Mand intet ejende.
3. Kop-Skatt.
Tjenniste folck har ieg icke uden 1 Pige.
4. Skatt af mit Embedes Indkomster.
Hvilcke, saasom de ere meget ringe og foranderlige, kunde ieg vel ej gjøre nogen Vis angivelse, dog i haab om forbedring angives 80 Rdr.
Saaledes at være i Sandhed.
Testr Hans Gude.
Friderichstad d. 9de Novbr. 1743."

Stillingen forbedret sig ikke de følgende år, hvilket fremgår av følgende skrivelse som han sendte i 1745, da han vilde sikre sin hustru et fast utkomme efter sin død:

"Deres Excellence, Høy og Velbaarne Hr Stiftbefalings Mand, sampt HøyÆdle og Høyærværdige Hr Biskop, Naadige og Høygunstige Herrer!
Som vore dages tal er o ubekjendt, og vi icke veed, naar Gud vil kalde os, saa har ieg til min Hustrues conservation efter min tiid, om det skulle behage Gud at henkalle mig for hende, i anleedning af dend indrettede og af Hands Kongl. Mayst: allernaadigst approberede Aggershuus Stiftes Geistlige Encke-Cassis Stiftelse, resolveret at indsætte for denne min nu værende Hustrue Magdalena Braun, 38 aar gammel, med hvilcken ieg kom i Ægteskab udj aaret 1742 d. 27. Septr en Capital af 100 Rdr - siger Hundrede Rigsdahler Courant - og samme Capital med sine Renter fra ovenmelte tempore conjugii til førstkommende Nye Aar 1746, enten contant at udbetale, eller derfor stille nøyagtig caution og forsikring siden ieg som Skoleholder hvercken har Naadsens aar, ey heller andre faste Midler at pantsætte. Saa har ieg dette saa underdanigst villet anmælde for Deres Excellence, Hr Stiftbefalings manden og Deres Høyærværdighed Hr Biskopen med begjæring for ovenmælte mit Indskud i Protocollen at maatte blive indtagen, paa det, om ieg inden dette Aars udgang skulle efter Guds villie hendøe, min da fattige Encke kunde nyde min Indsættelse got ad; da ieg sidder i saa ringe et Embede, at ieg icke kand efterlade hende nogen Midler til hendes ophold i eftetiden, og at deres Excellence Hr Stiftbefalingsmand og Deres Høyærværdighed Hr Biskop kand være forsickrede om at dette er min egen Haand og begjæring har ieg venlig ombedet min SognePræst Velædle og Høylærde Hr Henric Ries og Sr Matthias Munch, Borger og Handelsmand her paa Stædet dette med mig at underskrive, og bevidne, at det af mig selv er skreven ved god og fuldkommen helbred, uden af Sygdom eller Svaghed dertil at være anlediget. I forventning af mine Høygunstige Herrers Svar, at dette er dem til hænde kommen, henlever ieg med største Submission
Deres Excellence
Høy- og Velbaarne Hr Stiftbefalingsmand
Sampt
Høyædle og Høyærværdige Hr Biskop
Naadige og Høygunstige Herrers
Underdanigste tjener
Hans Gude
Friderichstad d: 18 Octobr: 1745."

Det ser heller ikke ut til at Gude har fått den lønn som han rettmessig tilkom. Blandt annet skulde han ha rentene av Enevold Kruses legat, som skulde tilfalle skoleholderen, men Gude sier selv herom i en skrivelse:

"Af disse Renter har ieg i ald min Betieningstiid intet nydt, saasom ieg ey har vidst, hvor Capitalerne har været udsatte, Haaber derfor de gode Hr. Inspecteurer nu ville see derhen, at ieg maatte nyde hvad mig efter Fundatzerne tilkommer".

Det ser også ut som om Gudes enke har hatt vanskeligheter med å få disse renter utbetalt, for så sent som i 1756 sier hun:

"Renterne deraf som er Skoleholderens Løn, anmodes som før, saa og nu, mig ved de gode Hr. Inspecteurers assistence vorder godtgiort, dem ieg i min nærværende Enkestand nu høylig tiltrænger."

Gift 1ste gang ca 1726 med Else Marie Justsdtr. Randers, født i Randers 1689, døpt 16/6 1689, død i Fredrikshald 1740, begr. 6/2. Hun var datter av skibshandler i Randers, Just Simonsen og Giørild Michelsdtr.
Skifte efter hennnes død holdes i Fredrikshald 9/5 1741. Boets aktiva er 557 rdl 2 & 16 ß, og passiva er 567 rdl 2 & 9 ß, så gjelden blir 9 rdl 3 & 17 ß mere enn formuen.
En ekstrakt fra registreringen i skiftet efter Gudes 1ste hustru viser at de eide bl.a.: Sølv, Kaaber, Mæssing, Tin og Meübler [detaljer angitt er her utelatt]."

Gift 2nen gang i Skjeberg 27/9 1742 med Magdalena Braun, født ca 1708, død på Moss hos sin sønn Johannes Gude 1772, begr. 14/3 s.å., dtr av generalkvartermester løitnant Johan Jørgen Braun (begr. i Fr.stad 31/1 1718) og Elisabeth Cornisch. Bryllupet stod på Hafslund gård i Skjeberg, hvor skoleholder Gudes bror, Ernst Albrecht Gude, fullmektig hos Niels Wærenskiold, dengang bodde.
Efter Gudes død blev hun boende i Fredrikstad, og 30/10 1755 kjøpte hun på auksjon avdøde brandmester Morten Liebkes gård og tomt, "imemmel hr. Raadmand Daldorphs leje Gaard paa den Østre og Christen Niebels iboende Gaard paa den søndre side beliggende" like overfor skolen. Gården var "bestaaende af 2de Bygninger og istaaende 2de Jern Kakkelovner, samt vidre dens tilhørende". Kjøbmann Just Gude på Moss innfant sig på auksjonen over denne gård på sin stemors vegne; han blev høistbydende og fikk tilslaget for 400 rdl. Madame Gude lånte til denne handel 200 rdl av "Friderichstads Hospitals Inspecteurer" og de resterende 200 rdl av Just Gude. 17/10 1768 sees madame Magdalena Gude å selge en del av denne eiendom for 250 rdl. og innfrier hermed obligasjonen av 30/10 1755 til "Friderichstad Hospitals Inspecteurer". I 1762 bor hun i "3die qvartee" i Fr.stad, og "hos hende er 1 pige og en gammel enke", men senere flytter hun til Moss til sin sønn Johannes Gude; her finner man henne i 1765 opgitt som hørende til hans husstand.
Skoleholder Hans Gude hadde 4 barn i sitt 1ste ekteskap og 1 sønn i 2net ekteskap.
Margrethe Agnethe Gude
Just Hernam Gude
Nicolay Andreas Gude
Peter Gude
og Johannes Gude

Hendelser